BORNHOLM – Lørdag og søndag var Bornholms Politis fotovogn på fartkontrol, og ikke uden resultat.
I næsten tre timer holdt den automatiske fartkontrol på Stenbrudsvej i Nexø i 50 km-zonen, hvor tre bilister blev målt til at køre for hurtigt og et klip blev givet. Den hurtigste målte 81 km/t.
I to timer blev der foretaget målinger på Birgersvej i Åkirkeby i 50 km- zonen, hvor 15 bilister blev målt til at køre for hurtigt. Den hurtigste målte 66 km/t.
To timer holdt fotovognen på Strandvejen i Rønne i 50 km-zonen, hvor fire bilister blev målt til at køre for hurtigt. Den hurtigste målte 67 km/t.
Søndag blev der målt i tre timer på Borrelyngvej i Rutsker i 80 km-zonen, hvor syv bilister blev målt til at køre for hurtigt og to klip blev givet. Den hurtigste blev målt til 123 km/t.
I fire timer holdt fotovognen på Søndre Landevej i Pedersker i 70 km-zonen, hvor seks bilister blev målt til at køre for hurtigt og endnu to klip blev uddelt. Den hurtigste blev målt til at køre 96 km/t.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.