TOPNYHED
Kraftig snefygning giver vanskelige vejforhold
Arkivfoto: Presse-fotos.dk

Kraftig snefygning giver vanskelige vejforhold

OPDATERET: Nogle veje er lukket på grund af drivedannelser - eller svært fremkommelige – BAT kører ikke

AF BJARNE HANSEN / Fredag 9-1-26 - 18:29

BORNHOLM - Den tiltagende vind medfører kraftig snefygning flere steder på Bornholm, og der dannes drivedannelser på vejnettet.

Ifølge Lene Kristensen, vagthavende i Vintertjenesten hos Bornholms Regionskommune, vurderes de mindre vej i åbent land allerede nu som svært fremkommelige flere steder.

De store veje forventes ligeledes at blive svært fremkommelige 1–2 timer efter, at snerydningen afsluttes klokken 18.


Fraråder unødig udkørsel
Bornholms politi fraråder alt unødig udkørsel på hele Bornholm. Samtidig er Hjemmeværnets Piranha-køretøjer sat i beredskab for at assistere ved udrykninger.

Bornholms busselskab BAT har valgt at indstille al bustrafik på øen.


Blæst frem til lørdag aften
Danmarks Meteorologiske Institut melder, at vinden aftager igen fra lørdag morgen, men på Bornholm og i østersøområdet kan det forblive blæsende frem til lørdag aften.

DMI har derfor udsendt varsel om snefygning gældende til lørdag kl. 12:00 på Bornholm.






FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU