100 bornholmske familier får i år del i julehjælpen fra Bornholms Regionskommunes fond for værdigt trængende.
Det betyder, at der i år er færre, der får del i pengene - til gengæld bliver der uddelt større legatportioner, oplyser P4 Bornholm.
Beløbene svinger mellem 1.000 og 5.000 kroner, blandt andet afhængigt af hvor mange børn husstanden har.
Sidste år lå beløbene mellem 750 og 2.650 kroner.
Desuden giver fonden i år 7.000 kroner til Sct. Nicolai menighedspleje, øremærket til juleaftens-arrangementet i Sagahuset i Rønne.
Pengene i fonden kommer fra diverse legater og fonde fra øens fem gamle kommuner og amtet.
Bjarne HansenFORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.