11-årig bag laserlys mod fly

AF Bjarne Hansen / Onsdag 28-3-12 - 16:54

Det var en 11-årig dreng fra Rønne, som fredag den 9. marts generede piloten på et Cimber-fly med et laserlys fra jorden.

Det oplyser Bornholms Politi.

Episoden skete kl. 19:20, da piloten blev generet af et laserlys under indflyvning til Bornholms Lufthavn.

Bornholms Politi har vurderet hændelsen som alvorlig, idet den betragtes som en forstyrrelse af sikkerheden for transportmidler.

Efterforskningen førte til, at politiet tirsdag fik mistanke til en 11-årig dreng fra Rønne. Drengen blev fundet i besiddelse af en laserpen. Han har ikke erkendt forseelsen, men omstændighederne taget i betragtning, anser Bornholms Politi sagen for opklaret. Der vil på grund af drengens alder ikke ske yderligere i sagen.

Forældrene er underrettet og har inddraget laserpennen, oplyser politiet.


Læs også:
Pilot generet af laserlys



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU