RØNNE - Med et budget på lidt over 1,1 million kroner til medlemstilskud yder Bornholms Regionskommune i år et tilskud til øens foreninger.
Kommunen oplyser, at der var indkommet ansøgning om medlemstilskud fra 111 foreninger, hvoraf syv tillige havde søgt om tilskud til medlemmer med handicap i relation til idrætsaktivitet.
Der er udbetalt 132 kr. pr. medlem under 25 år, samt til handicappedes idrætsaktiviteter, oplyser kommunen.
Kommunen giver tilskud til aktiviteter for børn og unge under 25 år, og det fastsættes en gang årligt på baggrund af antallet af aktivitetsmedlemmer året forud. Et aktivitetsmedlem er en person, der har betalt kontingent i minimum tre måneder i løbet af året.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.