12.000 i bøde for spirituskørsel

AF BJARNE HANSEN / Fredag 19-8-16 - 15:25

KLEMENSKER – En 29-årig mand fra Klemensker er frakendt kørekortet i tre år og skal betale en bøde på 12.000 kroner.

Desuden blev han idømt 20 dages betinget fængsel med et års prøvetid og skal udføre 40 timers ulønnet samfundstjeneste.

Manden blev 17. marts kl. 18:55 standset af politiet, da han kørte på en lille motorcykel på Jernbanevej i Klemensker.

Det viste sig, at manden havde indtaget for meget alkohol og desuden var frakendt førerretten. Motorcyklen var uden ansvarsforsikring og køretøjet ikke forsynet med nummerplader og heller ikke indregistreret.

Den 28-årige fik efter anholdelsen rutinemæssigt udtaget en blodprøve på Bornholms Hospital som blev benyttet som bevismateriale i retten.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU