130.000 kr. til aflyst event i København
Arkivfoto: Karl Kristian Zacho

130.000 kr. til aflyst event i København

AF BJARNE HANSEN / Tirsdag 14-4-20 - 17:43

RØNNE - Aflysningen af arrangementet Bornholm i København 2020 kommer til at koste 130.000 kroner.


Bornholm i København 2020 med planlagt afholdelse 18. april 2020 er blevet aflyst som følge af Covid-19.

Den eksterne konsulent, Brødrene Marshall, har afholdt udgifter op til arrangementet på i alt 130.000 kr. plus moms, som Bornholms Regionskommune og Bornholms Brand dækker med 109.375 kr. til kommunen og 20.625 kr. til Bornholms Brand.


Kommunen overtog i februar ansvaret for afviklingen af det store event, da Destination Bornholm ApS havde meddelt, at selskabet ikke længere ønskede at stå for arrangementet og underskudsgarantien.

Arrangement har kørt i en årrække, men med faldende tilslutning.

Der var forventet minimum 45 stande og flere boder.




FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU