15-årig dreng tilstod knivtrusler mod lærer
Arkivfoto

15-årig dreng tilstod knivtrusler mod lærer

AF BJARNE HANSEN / Onsdag 13-1-16 - 09:45

RØNNE – En 15-årig dreng fra Rønne erkendte onsdag i Retten på Bornholm at have truet en lærer på Heldagsskolen i Rønne med en kniv.

Episoden fandt sted 8. oktober kl. 10:15, hvor eleven gik frem mod læreren og truede ham med en køkkenkniv.

På grund af erkendelsen gik anklagemyndigheden med til ikke at rejse tiltale, mod at den 15-årige indgik en ungdomskontrakt, som betyder, at han ikke må begå ny kriminalitet inden for en periode på et år. Desuden skal han følge sin skolegang og være under tilsyn af Bornholms Regionskommune.

Den 15-årige forklarede i retten, at han havde spillet musik på sin computer, men det afbrød læreren ved at smække dens låg ned over elevens fingre. Det ophidsede den 15-årige, som så gik ud og tog en kniv i en køkkenskuffe.

Da læreren bad ham smide kniven, gjorde han det og det kom til tumult mellem eleven og læreren.

Heldagsskolen er Bornholms Regionskommunes skole- og fritidstilbud til elever med sociale og emotionelle vanskeligheder, samt elever med en Autisme spektrum diagnose, ADHD og lignende vanskeligheder.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU