RØNNE – Retten på Bornholm har idømt en 16-årig dreng 30 dages fængsel for at have truet andre med en hobbykniv med en bladlængde på 9 centimeter.
Straffen blev gjort betinget med et års prøvetid, hvor den dømte ikke må begå ny kriminalitet. I modsat fald skal straffen fuldbyrdes.
Truslerne fremkom 10. september kl. 18:20 i Snellemark over for Sverre’s Hotel i Rønne.
Her pegede den 16-årige kniven mod to 14-årige drenge på stedet, hvilket var egnet til at fremkalde alvorlig frygt for deres liv og helbred.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.