17-årig tiltalt for hashsalg
Arkivfoto

17-årig tiltalt for hashsalg

AF BJARNE HANSEN / Søndag 2-11-14 - 08:20

En 17-årig dreng fra Hasle er blevet tiltalt for i mere end et år at have solgt hash og amfetamin forskellige steder på Bornholm.

22. oktober 2013 blev den på det tidspunkt 16-årige ifølge anklageskriftet taget i Østermarie, hvor han var i besiddelse af 3,28 gram hash,

I en længere periode skulle han angiveligt på flere adresse på Bornholm have solgt i alt 85 gram hash og 2 gram amfetamin.

Den 2. januar blev drengen taget af politiet i Rønne, hvor han var i besiddelse af 0,55 gram hash, 0,64 gram hashmix og 1,69 gram amfetamin.

23. januar fandt politiet drengen i besiddelse af 4,64 gram hash til eget forbrug.

Ved en anden lejlighed, hvor den unge haslebo blev taget af politiet, var han i besiddelse af 0,62 gram hash og 0,86 gram hashmix samt en joint, fremgår det af tiltaleskriftet.

Når den 17-årige i den kommende uge skal for Retten på Bornholm drejer tiltalepunkterne sig også om at han har kørt på en ulovlig knallert uden kørekort og i hashpåvirket tilstand.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU