18-årig fængslet i sag om voldtægtsforsøg
Arkivfoto

18-årig fængslet i sag om voldtægtsforsøg

AF BJARNE HANSEN / Søndag 20-11-16 - 13:38

HASLE – En 18-årig mand fra Hasle er søndag blevet varetægtsfængslet til 16. december, sigtet for et voldsomt voldtægtsforsøg på Krystal-Caféen lørdag morgen.

Han skal desuden gennemgå en mentalundersøgelse.

Voldtægtsforsøget fandt angiveligt sted omkring kl. 04:44 på dametoilettet, og den 18-årige er sigtet for med vold eller trussel om vold at forsøge at tiltvinge sig samleje med en 29-årig beruset kvinde fra Rønne.

Men det mislykkedes, da kvinden gjorde modstand ved blandt andet at slå fra sig og skubbe manden væk fra sig. Det stoppede dog først, da en tjener bankede på toiletdøren kort før lukketid og hørte kvinde lavmælt råbe om hjælp. Herefter forlod den 18-årige stedet i retning mod Rønne Havn.

Tjeneren kontaktede en kollega på beværtningen, som gik ud på toilettet og tog sig af kvinden, mens han selv forgæves forsøgte at indhente den formodede gerningsmand.

Kvinden fortalte den nyankomne tjener, at en mand havde forsøgt at voldtage hende. Herefter blev sagen anmeldt til politiet, som kort efter var på stedet.

Forsvarer Peter Paldan Sørensen gjorde gældende, at hele hændelsesforløbet tager omkring tre minutter, og at kvinden ikke havde råbt højt om hjælp, da tjeneren bankede på - og at kvinden i første omgang oplyste på hospitalet, at gerningsmanden ikke havde været i nærheden af hendes underliv.

Kvinden blev overrasket
Den 29-årige kvinden har til politiet forklaret, at den 18-årige havde overrasket hende på toilettet og at han havde bukserne ned og erigeret penis, havde bidt hende i læben og på armene, taget halsgreb på hende og på et tidspunkt stukket en finger ind i hendes skede og flere gange forsøgt at presse sit lem ind i hende.

Hun var meget bange for, at hun skulle blive voldtaget og kæmpede meget imod. Men dele af hændelsesforløbet står kun svagt, men hun mener ikke, det lykkedes ham at få sit lem ind i hende, har hun forklaret politiet.

Spor efter voldeligt overgreb
Anklager Bente Pedersen Lund henviste til, at en retsmediciner har fundet flere friske, blå mærker på kvinden og rifter i og uden for kvindens skede i forbindelse med at hun er blevet undersøgt om eftermiddagen.

- Retsmedicinerens vurdering er, at kvinden har været udsat for et voldeligt overgreb inden for de seneste 12 timer, forklarede anklageren.

Forsvareren Peter Paldan Sørensen hæftede sig ved, at undersøgelsen fandt sted, mere end 12 timer efter gerningstidspunktet, og mener derfor ikke, at retsmedicinerens rapport kan bruges som bevismateriale.

- Der er derfor ikke grundlag for en varetægtsfængsling, og min klient bør løslades, sagde forsvareren.

Nægter sig skyldig
Den 18-årig mand nægter sig skyldig, idet han henviser til, at han frivilligt stoppede sit forehavende.

- Jeg har ikke gjort noget stort og slemt, sagde han i grundlovsforhøret.

Her erkendte han imidlertid, at kvinden havde afvist ham, da han sagde, han ville have sex med hende. Han erkendte også, at han havde bidt hende ved hånden og taget halsgreb på hende, men ikke for at forhindre hende i at trække vejret.

- Jeg havde ikke tænkt mig at gøre hende noget, men det er rigtigt, jeg var opstemt og sagde, jeg ville have sex med kvinden, sagde han under anklagerens afhøring.

Han sagde desuden, at det godt kan passe, som han har forklaret under afhøring hos politiet, at han var gået ind på dametoilettet i håb om, at der kom en tilfældig kvinde, som havde lyst til sex.

- Jeg er flov over min opførsel, sådan plejer jeg ikke at optræde. Jeg håber, retten vil bære over med mit fejltrin, som jeg fortryder og undskylder, sagde den 18-årige, som var beruset på gerningstidspunktet.

Han indvilgede i at gennemgå en mentalundersøgelse, men efter samråd med sin forsvarer kærede den 18-årige rettens afgørelse til Østre Landsret.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU


Tirsdag 20-10-26 - 17:12 Campus Bornholm kan få polske børn som elever
NYHEDER 20.10.26 17:12

Campus Bornholm kan få polske børn som elever

KULTUR 20.10.26 15:12

Ny app til Bornholms Biblioteker

Mit Biblo erstatter den hidtidige biblioteksapp og kan allerede nu downloades
DØDSFALD 20.10.26 12:01
NYHEDER 20.10.26 13:11

Telefonkonsultationer hos lægen næsten halveret

Antallet af telefonkonsultationer hos de praktiserende læger på Bornholm er faldet med 49 procent siden 2019
NYHEDER 20.10.26 11:08

Antallet af førtidspensionister er næsten uændret

I gennemsnit modtog 2.695 bornholmere førtidspension i første halvår 2026 – blot to flere end året før
NYHEDER 20.10.26 08:31

Bornholms Tidende fyrer omdelere efter stor omlægning

Avisens distributionsnet, der også håndterer leverancer for DAO, bliver omstruktureret. Flere medarbejdere mister deres arbejde
NOTER 20.10.26 09:22

Knallertkører sigtet for narkokørsel

43-årig mand fra Rønne kørte frem for fuldt stop
NOTER 20.10.26 09:20

Kørte frem for fuldt stop – fik bøde og klip

53-årig kvinde fra Nyker måtte betale dyrt for en trafikforseelse i Rønne
NYHEDER 20.10.26 09:16

REMA 1000 bedst til kyllingevelfærd

Supermarkedskæden, der har to butikker i Rønne, indtager førstepladsen i en ny undersøgelse fra dyreværnsorganisationen Anima
NYHEDER 20.10.26 08:35

Sommerhussalget falder på Bornholm – stiger i resten af landet

Mens sommerhushandlen på landsplan er steget med 4,5 procent, er der solgt lidt færre sommerhuse på Bornholm
KULTUR 20.10.26 08:24

The Heat-Makers markerer 20 år med julebal

Svanekegaarden holder julebal med musik fra 1950'erne og 1960'erne
NYHEDER 20.10.26 08:22

Bornholm har mistet 263 indbyggere på et år

Befolkningstallet er faldet til 38.651. Der er blevet færre både mænd og kvinder på øen
NYHEDER 20.10.26 06:46

Kun hver femte på Bornholm har råd til tidlig pension

Bornholmske seniorer har langt mindre økonomisk frihed til at stoppe før pensionsalderen end seniorer i København og Nordsjælland
NYHEDER 19.10.26 20:36

Butik på Store Torv koster 334.000 kr. om året i husleje

Driftsudgifter, moms og forbrug kommer oveni for den tidligere YouSee-butik i Rønne
DØDSFALD 19.10.26 16:05
NYHEDER 19.10.26 16:01

Klemensker Lægehus er flyttet

Læge Felicia Geertinger har fået nyindrettede lokaler på Industrivej 4
NYHEDER 19.10.26 14:14

To mænd dømt for tyveri af 21 designerstole fra bibliotek

De to mænd fik hver 70 dages betinget fængsel og skal udføre samfundstjeneste
NYHEDER 19.10.26 14:10

70-årig dømt for at påkøre cyklist i rundkørsel

Bilisten fik en bøde på 2.500 kr. og blev betinget frakendt førerretten i tre år
NYHEDER 19.10.26 13:45

Energiøer vil have fælles sekretariat

Bornholm og tre andre øer i Østersøen lægger op til at styrke den fælles politisk organisation
NYHEDER 19.10.26 12:08

Kun meget svag stigning i hjemmesygeplejen

Antallet af modtagere er blot steget med 23 på fire år trods et voksende antal ældre
NYHEDER 19.10.26 11:51

To 15-årige piger på værtshus i Rønne

Politiet afslørede manglende adgangskontrol under et natteligt besøg. Virksomheden blev sigtet