18-årig mand anholdt efter uro i Svaneke
Illustrationsfoto: Presse-fotos.dk

18-årig mand anholdt efter uro i Svaneke

Manden havde forinden indladt sig i et slagsmål på Svaneke Bodega

AF BJARNE HANSEN / Fredag 19-7-24 - 09:15

SVANEKE – En 18-årig mand fra København blev fredag nat sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, efter han opførte sig aggressivt på Havnebryggen i Svaneke. Manden havde forinden indladt sig i et slagsmål på Svaneke Bodega.


Politiet blev tilkaldt til Havnebryggen, hvor den unge mand råbte og skabte uro. På trods af politiets forsøg på at tale ham til ro, forblev han aggressiv og uforudsigelig.

For at genoprette ro og orden i området, blev manden anholdt.


Sagen vil nu blive undersøgt yderligere for at fastlægge omstændighederne omkring slagsmålet og den efterfølgende opførsel på Havnebryggen.





FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU