18-årig ramte postbil i Nexø

AF Bjarne Hansen / Lørdag 14-8-10 - 18:42

Lørdag omkring kl. 12:50 skete der et færdselsuheld på Paradisvej i Nexø, og en 18-årig mand måtte på Bornholms Hospital.

En 55-årig mandlig fører af en postbil bakkede ud på Paradisvej, og i det samme kom den 18-årige kørende på sin knallert og ramte postbilens bagerste, højre hjørne.

"Heldigvis havde knallertkøreren styrthjelm på, så personskaden var begrænset. Derimod blev knallerten temmelig beskadiget," siger vagtchefen ved Bornholms Politi.

Politiet tog knallerten med til Politigården i Rønne til nærmere undersøgelse.


Bjarne Hansen


FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU