RØNNE - En 19-årig mand fra Hillerød er mandag ved Retten på Bornholm blevet frikendt i en sag om trusler om vold efter et overfald i Rønne 30. november.


Overfaldet skete omkring kl. 04:30 på Laksetorvet i Rønne, hvor to andre mænd overfaldt en 17-årig.

Ifølge Bornholms Politis døgnrapport fik den 17-årige nogle slag i ansigtet, hvilket resulterede i en flækket underlæbe.

I forlængelse af overfaldet truede den 19-årige ifølge anklageskriftet offeret med vold, hvis han afgav forklaring til politiet.


En politipatrulje var i umiddelbar nærhed, så det lykkedes at sikre identitet på både vidner og gerningsmænd.

Men en enig domsmandsret fandt det ikke bevist, at det var den tiltalte, der havde fremsat truslerne. Desuden afgav den 17-årige ufuldstændige forklaringer, som ikke virkede troværdige, mente retten.





FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2020 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.


PÅ FORSIDEN LIGE NU