RØNNE - En 20-årig mand fra Rønne fremstilles i næste uge ved Retten på Bornholm, tiltalt for at have truet en jævnaldrende mand på livet.
Den 20-årige er varetægtsfængslet, efter han natten til 11. august blev anholdt i forbindelse med uorden og slagsmål på Laksetorvet foran Palæ-Caféen i Rønne.
Politiet blev tilkaldt omkring kl. 00:30. Slagsmålet var overstået, da patruljen ankom. Men det kom frem, at den 20-årige havde truet en anden gæst på livet to gange. Han blev anholdt, og senere på dagen fremstillet i grundlovsforhør.
Den 20-årige var beruset ved anholdelsen, og er kendt af politiet fra tidligere sager.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.