RØNNE - Søndag formiddag var der uoverensstemmelser mellem to parter på en parkeringsplads på Nordre Kystvej i Rønne, oplyser Bornholms Politi.
En 20-årig mand fra Kastrup sparkede til en 72-årig mands bil, så der kom en bule i hans fordør og sidespejl.
Den 20-årige blev senere fundet i sin bil i Klemensker, hvor han blev sigtet for hærværk.
Ved en nærmere undersøgelse af den 20-årige viste det sig at manden var frakendt førerretten. Han blev derfor tillige sigtet for kørsel i frakendelsestiden.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.