Bornholm Rundt på Cykel vil søndag 23. august påvirke trafikken på store dele af øen
BORNHOLM – Omkring 2.000 cykelryttere ventes på vejene, når Bornholm Rundt på Cykel køres på søndag, den 23. august.
Løbet vil påvirke trafikken mellem kl. 8 og 16, og BAT oplyser, at passagererne må forvente forsinkelser.
Rute 22C bliver omlagt på flere afgange fra Rønne Havn og kører blandt andet via Østre Ringvej og Almindingsvej.
Også rute 2, 7, 8 og 10 bliver berørt. Stoppestedet ved Hammershus kan ikke benyttes mellem kl. 10 og 16.30. Rute 7 og 8 stopper i stedet på Slotslyngvej, mens rute 2 og 10 vender på den store parkeringsplads ved Hammershus.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.