Kvinde fra Rønne havde kun afviklet en tredjedel af de idømte samfundstjenestetimer
RØNNE – En 21-årig kvinde fra Rønne er ved Retten på Bornholm blevet idømt tre måneders fængsel, efter at hun ikke gennemførte den samfundstjeneste, som var en del af en tidligere dom.
Kvinden blev den 2. december 2025 idømt fire måneders betinget fængsel med et års prøvetid og 100 timers samfundstjeneste for blandt andet overtrædelse af knivloven. Hun nåede imidlertid kun at afvikle 31 timer.
Retten har derfor besluttet at ændre den betingede dom til en ubetinget fængselsstraf på tre måneder.
Kvinden udbad sig betænkningstid i forhold til, om dommen skal ankes.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.