22-årig i Rønne importerede narko
Arkivfoto

22-årig i Rønne importerede narko

AF BJARNE HANSEN / Fredag 17-4-20 - 09:34

RØNNE - En 22-årig mand fra Rønne, der er varetægtsfængslet i en større narkosag, er blevet tiltalt og vil blive stillet for retten i den kommende uge.


Bornholms Politi har hidtil haft sagen mørkelagt. Men nu viser anklageskriftet, som Bornholm.nu har fået indsigt i, at den tiltalte i december angiveligt skulle have indført og modtaget fire større leverancer af narkotika fra udlandet.

De fire postforsendelser fra udlandet indeholdt ikke under 1.753,9 gram MDMA, 450 styk ecstasytabletter, 40 gram kokain, 897,7 gram hash og 25 gram ketamin.


Importen skete ifølge anklageskriftet med henblik på videresalg eller videreoverdragelse mod et betydeligt vederlag.

Den 22-årig er ligeledes tiltalt for at have været i besiddelse af to falske kørekort 14. januar i Rønne.




FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU