23-årig forbliver fængslet

AF Bjarne Hansen / Torsdag 25-2-10 - 13:49

En 23-årig mand fra Sandvig, der er sigtet for et groft overfald på en 70-årig fra Sandkås ved SuperBrugsen i Allinge 3. februar, skal forblive i politiets varetægt en måned mere.

Den 70-årige Ejner Hansen afgik ved døden 9. februar, og ifølge sigtelsen skyldes det kvæstelser, som han fik på grund af et eller flere slag fra den 23-årige.

Den 23-årige er sigtede for vold med døden til følge, og har forklaret, at han var beruset og intet husker om episoden. Han nægter sig skyldig.

Retten bestemte, at den sigtede skal forblive varetægtsfængslet til 25. marts og desuden gennemgå en mentalundersøgelse.


Bjarne Hansen


FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU