RØNNE – En 24-årig mand fra Holbæk er ved Retten på Bornholm fundet skyldig i fire tilfælde af hvidvask.
Retten idømte manden 10 dagbøder på hver 800 kroner. Derudover skal han betale erstatning til de forurettede.
Modtog penge på sin kontoSagen drejede sig om fire overførsler i december 2025, hvor den 24-årige modtog i alt 6.735 kroner på sin konto.
Beløbene stammede ifølge anklagemyndigheden fra bedragerier begået mod tre kvinder og en mand.
Pengene blev efterfølgende sendt videre til andre konti og videre til en Revolut-konto tilhørende en ukendt person.
Skal betale erstatningAnklagemyndigheden vurderede, at overførslerne havde til formål at skjule pengenes kriminelle oprindelse.
Retten fandt den 24-årige skyldig og idømte ham 10 dagbøder på 800 kroner. Samtidig blev han pålagt at betale erstatning til de personer, der havde mistet penge ved bedragerierne.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.