24-årig gadetisser måtte overnatte i detentionen

AF BJARNE HANSEN / Lørdag 5-8-17 - 08:16

RØNNE – En 24-årig mand beruset fra København måtte tilbringe natten i detentionen på Politigården i Rønne.

Vagthavende ved Bornholms Politi Peter Johansen oplyser, at manden blev anholdt, efter han havde tisset i Store Torvegade og nægtede at opgive sit navn til patruljen, sådan som man har pligt til ifølge loven.

- Han blev anholdt kl. 01:39 og anbragt i detentionen til afrusning. Han blev løsladt ved 06-tiden og her erkendte han begge dele, siger vagthavende.

Den 23-årige står nu til at skulle betale to bøder til statskassen.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU