AAKIRKEBY – Bornholms Politi har tiltalt en 27-årig kvinde fra Aakirkeby for at trusler mod kommunale sagsbehandlere.
Truslerne er faldet i forbindelse med at kommunen ville fjerne kvindens børn.
Første trussel faldt 9. marts omkring kl. 12:00, hvor kvinden under en telefonsamtale med en sagsbehandler ved Bornholms Regionskommune truede med vold, idet hun udtalte at hun ville skyde eller sprænge ”dem i luften”, hvis de fjernede hendes børn.
Den 4. november omkring kl. 18:00 på bopælen i Aakirkeby overfaldt hun en kvindelig sagsbehandler verbalt med trusler om vold.
Retten på Bornholm behandler skyldsspørgsmålet i den kommende uge.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.