Retten på Bornholm skal i den kommende uge behandle en sag, hvor en 29-årig mand fra Nexø ifølge anklagemyndigheden har sendt seksuelt krænkende sms’er til mindreårige piger og drenge.
Anklagemyndigheden rejste tiltalen mod den 29-årige tilbage i oktober, men sagen har ikke kunne gennemføres tidligere.
I februar forsøgte anklagemyndigheden også forgæves at få sagen for retten.
I den kommende uge står den 29-årige således tiltalt for 12 tilfælde af blufærdighedskrænkelse, idet han har sendt sms’ er eller ringet til pigerne eller drengene. I et tilfælde sendte han også et billede af sit blottede lem ledsaget af en sjofel og krænkende tekst.
Ifølge anklageskriftet har den 29-årige sendt sms eller ringet til 13-14 årige piger og drenge.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.