30-årig dømt for hæleri

AF Bjarne Hansen / Mandag 7-2-11 - 14:50

En 30-årig mand fra Rønne er blevet dømt for hæleri og for besiddelse af hash.

Manden blev i oktober taget uden for Rådhuskiosken i Snellemark i Rønne, hvor han havde købt otte flasker spiritus, som viste sig at være stjålet.

Desuden er han blevet dømt for at have købt 80 gram hash til eget brug på Christiania i København.

Ved en ransagning på hans bopæl fandt betjente 22,28 gr. hash.

Retten på Bornholm fastsatte straffen til 10 dages betinget fængsel med et års prøvetid, hvor han skal være under tilsyn af Kriminalforsorgen. Desuden skal han gå i alkohol- og narkobehandling.


Bjarne Hansen


FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU