Trade and Aids støttekoncert med bl.a. D.A.D. og Dodo and the Dodos på Hammershus 20. juli ventes at give minimum 300.000 kr. i overskud.
På nuværende tidspunkt er 3.300 af billetterne solgt, og alt overskud fra billetsalget går til udviklingsprojekter i Ghana, oplyser arrangør Morten Ledskov.
- Der er ingen tvivl om at de 4.000 billetter bliver solgt - og at det sker inden for de næste par uger, siger Morten Ledskov.
Trade and Aid har en vision om ikke at samle ind til nødhjælp, men derimod til dynamisk udvikling initiativer og projekter, der støtter selvstændighed, langsigtet bæredygtighed, erhvervsudvikling og kapacitetsopbygning.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.