HASLE - Bornholms Politi har frigivet yderligere oplysninger om en voldssag i Hasle.
En 30-årig kvinde og en 31-årig mand truede og slog onsdag en 32-årig mand for at få ham til at ændre forklaring i en straffesag. Manden blev blandt andet slået med en cykelwirelås, oplyser politiet.
De to gerningsmænd blev anholdt og torsdag fremstillet i grundlovsforhør, hvor de blev varetægtsfængslet i to uger.
Den 31-årige mand er tillige sigtet for at være i besiddelse af hash på sin bopæl.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.