RØNNE – En 35-årig mand fra Rønne skal betale seks dagbøder af 250 kroner for to tilfælde af graffitihærværk og besiddelse af hash.
Det besluttede Retten på Bornholm tirsdag ved et retsmøde, hvor den tiltalte ikke mødte op, og derfor blev kendt skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet.
Manden var tiltalt for 21. november at have malet med spraymaling på en elkasse ved Smallesund i Rønne, så der skete skader for omkring 2.430 kroner, og for ved Rønne Bibliotek at have brugt spraymalingen på en mur, så der skete skader for et endnu ukendt beløb.
Den 35-årige blev samme aften fundet i besiddelse af 1,23 gram hash til eget brug.
Ud over dagbøderne skal den dømte også betale erstatning svarende til de opgjorte skadersudgifter.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.