35-årig sigtet for indbrud i havnegrill
Arkivfoto: Leif Nielsen

35-årig sigtet for indbrud i havnegrill

AF BJARNE HANSEN / Mandag 18-9-17 - 07:55

HASLE – Bornholms Politi mener at have opklaret indbruddet i Hasle Havnegrill natten til torsdag.

Vicepolitiinspektør Peter Jørgensen oplyser til Bornholm,nu, at en 35-årig mand fra Bornholm, men uden fast bopæl, fredag formiddag blev anholdt og sigtet for en række indbrud.

- Vi har sigtet ham for fem-seks indbrud, hvoraf det ene er Hasle Havnegrill.

Den sigtede blev fremstillet i grundlovsforhør lørdag og varetægtsfængslet i 16 dage, fortæller Peter Jørgensen.

Ved indbruddet i havnegrillen blev der stjålet penge fra tre spilleautomater og to kasseapparater.

- Vi anholdt den 35-årige fredag kl. 09:30, og det var indbruddet i havnegrillen, som førte os til ham. Han er kendt for lignende kriminalitet, men nægter sig skyldig, siger Peter Jørgensen.




FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU