RØNNE – En 35-årig svensk mand uden fast bopæl er lørdag ved Retten på Bornholm blevet idømt 20 dages fængsel for at have overtrådt sit indrejseforbud i Danmark.
Det skete efter et grundlovsforhør lørdag formiddag, hvor retten også bestemte, at den dømte skal varetægtsfængsles i maksimalt 20 dage, indtil dommen kan fuldbyrdes.
Den 35-årige blev i slutningen af september ved Østre Landsret idømt to måneders fængsel for brandstiftelse og udvist af Danmark med indrejseforbud i seks år.
Var til chikaneFredag kl. 14:42 blev svenskeren anholdt ved Hoffmann Kollegiet i Rønne, hvor han i beruset tilstand chikanerede forbipasserende.
Han var ankommet til Bornholm torsdag, og erkendte under grundlovsforhøret, at han havde overtrådt sit indrejseforbud, der gælder til 1. november 2023.
Med dommen forlænges indrejseforbuddet med en måned.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.