RØNNE - En 36-årig mand fra Rønne er ved Retten på Bornholm idømt 40 dages betinget fængsel for at have truet en ældre mand med en pistol.


Desuden skal han udføre 60 timer ulønnet samfundstjeneste inden for et halvt år og være under tilsyn af Kriminalforsorgen samt gå i behandling for sit stofmisbrug.

Episoden fandt sted mandag den 2. december på en adresse på Zahrtmannsvej i Rønne.


Den 36-årige blev anholdt kort efter kl. 10:30, sigtet for at have truet en 62-årig mand med tæsk, og peget på ham med en gaspistol.

Den 36-årige var også tiltalt for ulovligt at have besiddet gaspistolen og patroner til våbnet. Begge dele blev derfor konfiskeret.




FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2020 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.


PÅ FORSIDEN LIGE NU