36-årig fra Rønne anklaget for hærværk i Tejn
Arkivfoto: Bjarne Hansen

36-årig fra Rønne anklaget for hærværk i Tejn

Knuste en rude i en personbil, så der skete skader for knap 13.000 kr.

AF BJARNE HANSEN / Lørdag 14-12-24 - 07:59

RØNNE - En 36-årig mand fra Rønne er blevet anklaget for hærværk efter to episoder i Tejn den 5. oktober, der resulterede i skader for over 15.000 kroner.


Ifølge anklagen knuste manden omkring kl. 18:50 bagruden på en personbil, der stod parkeret foran Dagli'Brugsen, hvilket medførte skader for 12.985,11 kroner. Derudover smadrede han en rude i en hjertestarterkasse ejet af Bornholms Regionskommune, hvilket forårsagede skader for 2.387,50 kroner.


Anklagemyndigheden har indbragt sagen for Retten på Bornholm og vil kræve erstatning for de forvoldte skader samt påstå en bødestraf til den anklagede.







FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU