Havde over 2 i promille, da bilen ramte en parkeret varebil og væltede om på siden
RØNNE – En 36-årig mand havde over 2 promille alkohol i blodet, da han ifølge anklageskriftet kørte galt i Lille Madsegade i Rønne. Nu skal han for retten.
Uheldet skete 14. juli kort før midnat. Manden mistede herredømmet over bilen og påkørte en parkeret varebil, hvorefter hans egen bil væltede om på siden.
Flere borgere kom ham til hjælp. En af dem knuste bilens bagrude, så manden kunne kravle ud gennem bagagerummet. Han blev efterfølgende undersøgt af ambulancepersonale, men var ikke kommet til skade.
Ifølge anklageskriftet oversteg alkoholkoncentrationen i mandens blod under eller efter kørslen 2,00 promille.
Anklagemyndigheden kræver fængselsstraf og ubetinget frakendelse af kørekortet. Desuden kræves bilen konfiskeret.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.