37-årig mand dømt til psykiatrisk behandling
Arkivfoto

37-årig mand dømt til psykiatrisk behandling

AF BJARNE HANSEN / Tirsdag 2-7-19 - 14:11

NEXØ - En 37-årig mand fra Nexø er i stedet for fængsel blevet dømt til psykiatrisk behandling for trusler mod en kvindelig bekendt og hendes kæreste.

Truslerne skyldtes angiveligt, at kvinden havde eller havde til hensigt at afgive forklaring til politiet.

Retten fandt det bevist, at den 37-årige under to telefonsamtaler 16. april truede med at begå vold mod kvinden og manden. For at understrege alvoren i sine trusler nævnte han, at han er tidligere rocker og en farlig mand.

Truslerne var egnet til at fremkalde frygt hos kvinden, og derfor blev sagen meldt til politiet.

Den dømte skal under sin behandling være under tilsyn af Kriminalforsorgen, og behandlingen må i første omgang vare i op til et år på en psykiatrisk afdeling.


FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU