3F-formand: Politikerne har igen svigtet
Jonna Nielsen, formand, 3F Bornholm, mener politikerne svigter de ledige. Arkivfoto

3F-formand: Politikerne har igen svigtet

AF BJARNE HANSEN / Fredag 18-12-20 - 10:39

BORNHOLM - Formanden for Bornholms største fagforbund, 3F Bornholm, Jonna Nielsen, mener politikerne igen svigtet, ved ikke at genoprette dagpengesystemet i den netop vedtagne finanslov.


“Det solidariske dagpengesystem er en grundsten i det danske samfund og i den danske velfærdsmodel. Men grundstenen smuldrer, hvis ikke vores politikere begynder at prioritere reel økonomisk tryghed for alle”, skriver Jonna Nielsen i sin jule- og nytårshilsen til medlemmerne.


Uden sikkerhedsnet
“For flere ledige er dagpengesatsen nu så lav, at den ikke længere er et reelt sikkerhedsnet i tilfælde af ledighed”, fortsætter hun.

“Med de store økonomiske konsekvenser for den enkelte og familien, så er det afgørende at få bremset udhulingen af dagpengene. Derfor skal politikerne i arbejdstøjet før det er for sent, og et løft af dagpengesystemet, må være en pligtopgave for politikerne på næste års finanslov”.




FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: .

© Copyright 2021 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU