3Fs bestyrelse anbefaler ja til OK 18
Arkivfoto

3Fs bestyrelse anbefaler ja til OK 18

AF BJARNE HANSEN / Fredag 18-5-18 - 06:57

RØNNE - Bestyrelsen i Bornholms største fagforbund, 3F Bornholm anbefaler enstemmigt medlemmerne at stemme ja til overenskomstforliget.

Afstemningen om de offentlige overenskomstforlig går i gang lørdag, og materiale og vejledninger sendes ud til de stemmeberettigede medlemmer pr. mail til de der har mailadresser. Øvrige vil modtage det med traditionel post.

Sidste frist for at afgive stemme er lørdag, 2. juni kl. 23:59, og det samlede afstemningsresultat vil blive offentliggjort mandag, 4. juni.

Fyraftensmøde
I anledning af resultaterne og afstemningen, inviteres der til fyraftensmøde mandag, 28. maj kl. 16:30 i forbundshuset på Sandemandsvej.

Her vil forhandlingssekretær Michael Haas fra 3F's offentlige gruppe komme og gennemgå de væsentligste elementer i de indgåede forlig og der vil ligeledes være mulighed for at stille spørgsmål om detaljer.

Man vil her kunne få et bedre overblik, inden man skal tage stilling eller, hvis man allerede har taget stilling kan man få en fornemmelse af hvilke vilkår der er gældende de kommende år, hvis resultaterne bliver stemt hjem.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU