ALLINGE – Bornholms Politi har sigtet en 42-årig mand fra Allinge for vold, som endte med at en kvinde fik en brækket næse.
Volden fandt sted 4. august omkring kl. 03:00 på en adresse i Allinge. Ifølge politiets sigtelse nikkede den 42-årige kvinden en skalle, hvorved hun pådrog sig brud på næsen.
Politiet har ikke offentliggjort kvindens alder eller relation til den 42-årige.
Retten på Bornholm behandler sagen i den kommende uge.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.