RØNNE - Fredag eftermiddag blev en 43-årig mand sigtet for overtrædelse af færdselsloven.
Den 43-årige var fører af en traktor med tilkoblet påhængsvogn, som blev standset på Snorrebakken i Rønne, idet vogntoget ikke var i lovlig og forsvarlig stand.
Påhængsvognen manglede reflekser, blinklys og stoplys, baglys i højre side, samt nærlys og blinklys i højre side. Traktoren var tillige ikke afmærket med fluorescerende trekant, ligesom traktoren manglede begge sidespejle.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.