RØNNE – En 43-årig mand skal i Retten på Bornholm, tiltalt for flere tilfælde af kørsel i narkopåvirket tilstand og besiddelse af narkotika.
Der har to gange tidligere været afsat tid ved Retten på Bornholm, men begge gange er sagen blevet udsat. Nu håber anklagemyndigheden, at der kan komme en afgørelse i den kommende uge.
Manden, der for tiden er bosiddende i Randers, kørte 10. marts 2016 kl. 09:20 en personbil i Store Torvegade i Rønne, selvom han havde indtaget amfetamin og selvom han var frakendt kørekortet og bilens højre fordæk var nedslidt, så det udgjorde en sikkerhedsrisiko.
Den 4. april 2016 kl. 10:40 var han fører af en personbil på Østre Ringvej i Rønne. Her var han påvirket af hash og amfetamin, og også her kørte han i frakendelsestiden. Han påkørte en bus bagfra, da den blinkede til højre.
Den 3. maj 2016 kl. 12:30 i Bornholms Lufthavn var han i besiddelse af tre piller uden recept.
6. maj 2016 førte han personbil ad Haslevej i Rønne, og var påvirket af hash og amfetamin og stadig uden kørekort. Han var i besiddelse af 0,95 gram hash til eget forbrug.
BiltyveriHan er også tiltalt for i perioden mellem 5. maj og 12. maj 2016 at have benyttet en stjålet personbil på Bornholm og Albertslund.
12. juni 2016 kl. 13:30 kørte han bil i Albertslund, og var her påvirker af hash og kokain og stadig uden kørekort samt i besiddelse af 11,65 gram hash til eget brug.
13. januar 2017 kl. 01:30 var han trods det manglende kørekort kørende i en personbil i Frederiksværk, og også her påvirket af kokain og amfetamin.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.