RØNNE – En 47-årig mand fra Rønne er blevet tiltalt for spirituskørsel, og sagen skal for retten.
Retsmødet holdes i den kommende uge, hvor den 47-årige står tiltalt for 16. august at have kørt spirituspåvirket på en lille knallert.
Desuden var han ikke iført styrthjelm og kunne ikke fremvise dokumentation for at der var tegnet den lovpligtige ansvarsforsikring på køretøjet.
Manden blev kortvarigt frihedsberøvet med henblik på udtagelse af en blodprøve, hvor resultatet fremlægges som bevismateriale i sagen.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.