48-årig bilist tiltalt for spritkørsel
Illustrationsfoto

48-årig bilist tiltalt for spritkørsel

AF BJARNE HANSEN / Lørdag 5-12-20 - 22:29

RØNNE - En 48-årig mand fra København er blevet tiltalt ved Retten på Bornholm for spirituskørsel og for at have kørt uden at have erhvervet kørekort.


Manden er tiltalt for 20. oktober kl. 22:40 at have ført en personbil ad Hallebakken i Knudsker til Robbedale, efter at have indtaget spiritus i et sådant omfang, at alkoholkoncentrationen i blodet under eller efter kørslen oversteg grænsen på 0,50.


Den 48-åriges bil blev standset ved rastepladsen i Robbedale, hvorefter manden blev anholdt, sigtet for spirituskørsel og kørsel uden kørekort.

Bornholms Politi har nedlagt påstand om frihedsstraf samt frakendelse af kørekortet i tre år.




FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU