AAKIRKEBY - En 48-årig kvinde fra Aakirkeby, som 17. november omkring kl. 17:30 kørte bil i Aakirkeby, tiltales ved Retten på Bornholm.
Frakendt kørekortetIfølge anklageskriftet førte kvinden bilen ad Torvet, uden at have erhvervet kørekort.
Af døgnrapporten hos Bornholms Politi fremgår, at kvinden var frakendt førerretten.
Standset to gange førEftersom kvinden to gange tidligere inden for de sidste tre år havde kørt bil uden at have erhvervet kørekort, blev bilen beslaglagt med henblik på konfiskation, fremgår det.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om en bødestraf samt konfiskation af personbilen, kvinden var fører af.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.