En 48-årig mand fra Rønne blev fredag dræbt ved en trafikulykke på Søndre Landevej i Åker.
Uheldet skete, da en personbil kørte i den forkerte vejbane nær Vasegårdsvej, og en modkørende lastbil, ført af en 50-årig mand, forsøgte at undvige. Derved kolliderede de to biler frontalt, fordi føreren af personbilen drejede over i sin rette kørebane igen, oplyser vagtchefen ved Bornholms Politi, Karsten Haslund.
Det er den mandlige fører af personbilen, som døde på grund af sine kvæstelser.
Lastbilchaufføren er tilsyneladende sluppet fra uheldet med lettere kvæstelser.
Helikopter standbyBornholms Brandvæsen, Falck og politiet blev alarmeret om trafikulykken kl. 13:32.
Omkring en time senere var en helikopter standby ved Bornholms Hospital i Rønne, så den hårdt kvæstede mand kunne bringes til behandling på Rigshospitalet i København. Men inden afgik han ved døden, og helikopteren returnerede til Roskilde kort før kl. 17.
Politiet vil gerne i kontakt med eventuelle vidner, som har set, hvad der skete inden sammenstøddet.
"Vi har kun lastbilchaufførens forklaring, og derfor vil gerne tale med folk, der har set bilernes kørsel før ulykken," siger vagtchefen.
(Senest opdateret kl. 18:46)FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.