ALLINGE – En 48-årig mand skal nu for retten på Bornholm, efter at han ifølge anklageskriftet har kørt uforsvarligt i Allinge.
Manden er tiltalt for den 10. juni at have ført et motorkøretøj ad Havnegade og i krydset ved Sverigesvej kørt venstre om et helleanlæg i stedet for at holde til højre – en manøvre, der betegnes som hasarderet og ulovlig.
Derudover fremgår det af sagen, at den 48-årige den 29. maj i Silkeborg førte en minilæsser, mens han benyttede håndholdt teleudstyr.
Anklagemyndigheden kræver, at manden idømmes en bøde og en betinget frakendelse af kørekortet. Sagen skal behandles ved Retten på Bornholm.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.