48-årig var til gene ved madsted i Nexø
Illustrationsfoto

48-årig var til gene ved madsted i Nexø

AF BJARNE HANSEN / Mandag 10-1-22 - 10:00

NEXØ – En 22-årig mand anmeldte lørdag aften til Bornholms Politi, fordi han havde en støjende mand uden for sit madsted i Nexø.


Råbte efter kunder
Det viste sig at være en 48-årig mand, der igen opholdte sig ude foran anmelders madsted, viser politiets døgnrapport.

Manden havde råbt efter personalet og kunderne og var til stor gene for madstedets personale.


Fik besøg hjemme
Da patruljen ankom til stedet, var manden gået igen, hvorfor patruljen rettede henvendelse på mandens adresse.

Manden fik at vide, at han var uønsket på madstedet, og at han skulle undlade at opsøge stedet, hvilket den 48-årige var indforstået med.





FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU