KLEMENSKER - En 49-årig mand fra Klemensker er blevet tiltalt for at have truet med at sprænge en bombe i færgeterminalen i Rønne.
Den 21. juli omkring kl. 10:05 indtelefonerede manden ifølge sigtelsen en bombetrussel til Bornholmslinjen. Her truede han med at sprænge en bombe. Han sagde, at de ansatte skulle forlade bygningen, fordi han snart ville springe en bombe.
Truslen var ifølge Anklagemyndigheden ved Bornholms Politi egnet til at skabe alvorlig frygt for andres liv, helbred eller velfærd.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.