RØNNE – En 52-årig mand fra Rønne er ved Retten på Bornholm idømt en bøde på 3.000 kroner samt frakendt retten til at føre lille knallert i to år.
Manden blev dømt for spirituskørsel 18. august samt for samtidig at have kørt rundt med en luftpistol i bukselinningen og som derfor ikke blev transporteret forsvarligt.
Manden blev afsløret, fordi han væltede med sin knallert på Fabriksvej i Rønne omkring kl. 16:00.
Ved uheldet brækkede manden sin ene arm.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.