TEJN – En 57-årig mand har erkendt, at han onsdag eftermiddag startede en brand i sit hjem på Blommestien i Tejn.
Kort før kl. 16:00 indløb anmeldelse til politiet om brand i rækkehuset. Branden blev hurtigt slukket, og der skete ingen skade på de tilstødende boliger.
Den 57-årige mandlige beboer indrømmede, at han selv havde startet branden og er derfor sigtet for forsætlig brandstiftelse, oplyser Bornholms Politi.
Havde våbenDerudover var han i besiddelse af en peberspray, da patruljen visiterede ham, og han er derfor også sigtet for overtrædelse af våbenloven.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.