RØNNE – En 58-årig mand er tiltalt for spirituskørsel på en lille knallert i Rønne. Ifølge anklageskriftet havde han en promille på mindst 2,15.
Forholdet fandt ifølge tiltalen sted den 2. maj omkring kl. 00.55 på Rømeregårdsvej i Rønne.
Her skal den 58-årige have kørt på en uindregistreret lille knallert efter at have drukket alkohol. Mindsteværdien af alkohol i hans blod under eller efter kørslen blev målt til 2,15 promille.
Kan miste retten til knallertAnklagemyndigheden kræver, at den 58-årige frakendes retten til at køre lille knallert i 2 år.
Der er desuden nedlagt påstand om værdikonfiskation af et beløb svarende til værdien af den knallert, som blev anvendt ved spirituskørslen.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.