HASLE - Bornholms Politi har sigtet en 63-årig mand fra Hasle for i alt 15 strafbare forhold, blandt dem databedrageri og indbrudstyveri.
Otte af de 15 forhold drejer sig om bedrageri eller forsøg på bedrageri for samlet set ca. 52.000 kr.
De øvrige syv sager handler om besiddelse af narkotika, narkokørsel og kørsel uden kørekort.
Den 63-årige skal møde i Retten på Bornholm i den kommende uge, hvor anklagemyndigheden håber at kunne gennemføre sagen som en tilståelsessag.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.